Vores kundeløfte

– sådan skaber vi værdi

Hos Pension Consult er vores vigtigste opgave at skabe reel og dokumenterbar værdi for jer og jeres medarbejdere gennem uvildig, kompetent og proaktiv rådgivning.

Vi forpligter os til at være en samarbejdspartner, der ikke blot rådgiver, men som aktivt tager ansvar for, at jeres pensions- og forsikringsløsninger altid er optimerede, konkurrencedygtige og tilpasset jeres behov.

Vi repræsenterer udelukkende jeres interesser

Det betyder, at I kan forvente en rådgiver, der arbejder systematisk og vedholdende for at sikre:

  • De rigtige beslutninger – både på kort og lang sigt
  • Lavere omkostninger og reducerede risici
  • Fuldt overblik og høj kvalitet i jeres løsninger
  • Øget værdi og tryghed for jeres medarbejdere

Vi måler vores succes på den værdi, vi skaber for jer.

En samarbejdsmodel I kan regne med

Vi forpligter os til et struktureret og proaktivt samarbejde, der sikrer fremdrift og målbare resultater.

Det indebærer:

  • En årlig statusrapport med markedsvurdering og klare anbefalinger
  • En fælles gennemgang af resultater og indsats
  • En konkret handlingsplan for det kommende år
  • Tydelige aftaler om aktiviteter, ansvar og deadlines

Resultatet er fuld transparens, høj kvalitet i beslutningerne og en løbende udvikling af jeres pensionsordning.

Vores løfte til jer som virksomhed

Vi sikrer, at jeres pensions- og forsikringsløsninger altid er konkurrencedygtige, relevante og korrekt sammensat.

Vi forpligter os til at:

  • Analysere og vurdere eksisterende ordninger
  • Udarbejde og vedligeholde pensions- og forsikringspolitikker
  • Gennemføre udbud, når det skaber værdi (typisk hvert 3. år)
  • Forhandle de bedst mulige vilkår og betingelser
  • Kvalitetssikre alle aftaler og policer
  • Rådgive ved ændringer i marked, priser og vilkår
  • Levere løbende sparring og høj tilgængelighed
  • Bistå ved skader og pensionsrelaterede hændelser

Vores løfte til jeres medarbejdere

Vi gør pension forståeligt, relevant og værdifuldt for den enkelte medarbejder.

Det betyder, at vi forpligter os til at:

  • Tilbyde personlig rådgivning ved opstart
  • Sikre nem adgang til booking og løbende sparring
  • Rådgive gennem hele ansættelsesforløbet
  • Være proaktive med genrådgivning (typisk hvert 3. år)
  • Overvåge investeringsvalg og tage kontakt ved behov
  • Rådgive målrettet i takt med, at medarbejdere nærmer sig pension

Derudover kan vi tilbyde specialiseret seniorøkonomisk rådgivning efter nærmere aftale.

Tryghed når det gælder

Når der opstår sygdom eller andre kritiske situationer, er vi en aktiv og støttende rådgiver.

Vi forpligter os til at:

  • Hjælpe ved længerevarende sygdom, kritisk sygdom og dødsfald
  • Sikre korrekt og rettidig skadesanmeldelse
  • Rådgive om økonomiske konsekvenser
  • Varetage dialogen med pensions- og forsikringsselskaber
  • Bistå i forbindelse med eventuelle klagesager

Klar og værdiskabende kommunikation

Vi sikrer, at jeres medarbejdere er velinformerede og oplever værdi i deres pensionsordning.

Vi leverer derfor:

  • Målrettet og letforståeligt informationsmateriale
  • Informationsmøder og løbende opdateringer
  • Nyhedsbreve og relevant indsigt

Effektive og sikre løsninger

Vi stiller brugervenlige og sikre administrative løsninger til rådighed, så samarbejdet er enkelt, effektivt og transparent i hverdagen.

Transparens og ansvar

Vi arbejder med fuld åbenhed omkring vores vederlag og tidsforbrug.

Én gang årligt fremlægger vi:

  • Det samlede vederlag for samarbejdet
  • En oversigt over vores samlede tidsforbrug

Ansvar og kvalitet i rådgivningen

Oplysninger, der videregives til pensions- og forsikringsselskaber, sker i tæt dialog med jer og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Vi er underlagt lovpligtig professionel ansvarsforsikring og lever op til alle krav i lov om forsikringsformidling.

Samarbejde baseret på tillid

Vi behandler alle oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende regler og etiske standarder.